3 varme vinterferie destinationer du bør overveje

Vi har fundet 3 rejsedestinationer frem til dig, der foretrækker en vinterferie med sol, varme og palmer i stedet for vinterens regn, slud og kulde.

Spansk hygge på Tenerifé

Tenerifé, den største af de Kanariske øer, er et ideelt rejsemål, hvis du er til sol, varme og flot natur. Med dens beliggenhed ud for de Afrikanske nordkyst, er der som regel altid +20 grader varmt, selv i December måned – Hvis du har en foretrukken temperatur så sørg for at kigge vejrgennemsnitter ud for Tenerifé.

Tenerifé bliver ofte vraget til fordel for Gran Canaria, men i vores optik er Tenerifé en mere interessant ø med langt flottere natur og mere lokal kultur.

Et af Tenerifés højdepunkter er helt klart Pico del Teide der med en højde på 3.718 meter udgør Spaniens højeste punkt. Vulkanen er grunden til at Tenerifé eksistere og selv til den dag i dag, er vulkanen aktiv. Mere imponerende er det faktum, at Pico del Teide faktisk er verdens højeste vulkan målt fra bunden af havet og til dets top, hvis vi ikke indberegner Hawaii vulkanerne.

Er du til strand og solbadning, så har du også rig mulighed for det på Tenerifé. Du kan evt. besøge en af de spektakulære sorte strande – Bare rolig, farven smitter ikke af på dit tøj. Til gengæld er det meget varmt at gå med bare tæer i det sorte sand, så sørg for at beholde dine sko på.

Gå på opdagelse i Riviera Maya, Mexico

Riviera Maya er en fælles betegnelse for den del af Yucatan halvøen i Mexico, der grænser ud mod det caribiske hav. Dette område er særdeles turistpræget og et helt fantastisk sted at besøge.

Her kan du året rundt forvente +30 grader men i efteråret skifter vejret fra at være meget stormfuldt og vådt til at være super lækkert.

Her kan du gå på opdagelse i turistbyen Playa del Carmen, eller den større by Cancun, hvor du formentlig også lander med flyet. Er du til kultur skal du og se de gamle Maya pyramider, Chichen Itza, hvilket er en oplevelse ud over det sædvanlige.

Du kan også tage på en heldagstur til Isla Mujeres, som er en lille ø beliggende 30-60 minutters sejlads fra Cancun. Her har du fantastiske snorkel muligheder, skønne strande og endnu sjovere, mulighed for at leje en golfbil og køre øen rundt, hvilket er en tur på under 30 km.

Alt i alt byder Mexico på en ferie du sent vil glemme, i omgivelser der er mindst lige så sikre som du kender dem herhjemme.

Oplev den Thailandske kultur

Sidst men ikke mindst måtte vi også finde en destination i Asien. Valget faldt på Thailand, der er blevet et meget populært rejsemål over de seneste år, især blandt børnefamilierne.

I Thailand kan du leve rigtig godt til få penge. Du kan f.eks. tage Yogatimer til under 30 kr eller få en massage til samme pris. Du kan tage en tur på det lokale marked og spise alt fra lokale delikatesser (insekter og skorpioner) til diverse lækre nudel retter og ikke mindst internationale retter.

Thailændere er et af verdens sødeste folkefærd og de har en rig kultur, som du kan bruge mange dage på at opleve på nærmeste hold.

Er du til sol og strand, finder du en masse lækre turistbyer i den sydlige del af Thailand. Er du til jungle, templer og kultur, så er en by som f.eks. Chiang Mai i det nordlige Thailand måske mere dig.

En ting er sikkert, uanset hvor du i Thailand du vælger at tage hen, så vil det være en kæmpe oplevelse.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *