På trods af Danmarks beskedne størrelse, har landet et relativt stort udbud af lufthavne. Nogle er dog mere populære end andre. Det betyder, der er lufthavne, der er mere velbesøgte og har mere flyafgange. Hvilke af de danske lufthavne er så de mest populære?
1. Kastrup Lufthavn
Den mest populære danske lufthavn er Kastrup Lufthavn (er af mange også kendt som Københavns Lufthavn). Det er der flere årsager til, men det har dog en vis sammenhæng med den fysiske størrelse af lufthavnen. En større lufthavn har plads til flere terminaler, og flere terminaler betyder flere afgange.
Lufthavnen hører til blandt de bedste i verden. Det bevises bl.a. ved at den er kåret som Nordeuropas bedste lufthavn ved Skytrax World Airport Awards. Der er flere elementer, der har resulteret i denne kåring. Er det noget, du ønsker at blive klogere på, så kan du læse mere på kbh.dk.
2. Billund Lufthavn
Det er dog ikke kun Kastrup Lufthavn, du kan rejse fra, fra Danmark. Billund Lufthavn er også en imponerende lufthavn, der har mange spændende afgange. Derfor er det landets anden mest populære lufthavn. Det er dog kun få afgange, der afgår fra Kastrup Lufthavn, der ikke også afgår fra Billund Lufthavn.
En typisk opdeling er, at rejsende med jysk bopæl vælger Billund Lufthavn, mens rejsende med sjællandsk bopæl rejser fra Kastrup Lufthavn. Nogle afgange er dog billigere fra CPH Airport, hvilket er den overvejende årsag til, at såvel jyder som fynboer vælger Kastrup Lufthavn fremfor Billund Lufthavn.
3. Aalborg Lufthavn
Jyderne har også en anden mulighed. De kan nemlig også rejse fra Aalborg Lufthavn. Det er Danmarks tredjestørste lufthavn med 1.521.658 passagerer i 2017. Antallet og udvalget af afgange er dog ikke nær så stort i den nordjyske lufthavn, som det er tilfældet i de to førnævnte lufthavne.
Det er kun et fåtal af afgangene fra denne lufthavn, der afgår til destinationer udenfor Europa. Fokus er hovedsageligt på kortere ture. Derfor er der flest indenrigsafgange, men lufthavnen har dog også afgange til eksempelvis Barcelona med Vueling og Mallorca med Norwegian.
Mange danskere flyver fra nabolandet
Det er meget populært at flyve fra hhv. Malmø Lufthavn og Hamborg Lufthavn. Det er der flere årsager til, men den overvejende årsag er dog, at der er penge at spare. I nogle tilfælde er det så stor en besparelse, at det sagtens kan betale sig at køre til enten Malmø eller Hamborg, for at flyve herfra.