Spaniens modeindustri har i mange år været i direkte konkurrence med sine franske naboer, der i årtier har prydet sig på den parisiske mode, men Spanien er efterhånden godt med, særligt på topmoderne lædervarer af enhver art. Derfor er Spanien et ideelt sted at finde smarte damesko og elegante herresko, mens du befinder dig under sydens solrige stråler.
Shopping-mulighederne i det spanske er stærkt bugnende og du kan derfor finde damesko til enhver smag og i mange forskellige prisklasser. De lette sandaler er selvfølgeligt at finde i hele Spanien, både enkle klipklapper og tå-sandaler, men også luksuriøse sandaler med perler og pailletter pryder hylderne i ordinære supermarkeder og i dyre skotøjsbutikker i landets fineste shoppingcentre. Foruden sandaler har canvassko også prydet det spanske modebillede i en årrække, da skoen er relativt billig og kommer i en lang række forskellige designs, så du har et komfortabelt alternativ til ethvert outfit.
Barcelona og Madrid
Du kan købe lækre damesko i hele Spanien, men landets nordlige perle, Barcelona, byder på særlig unik og eksklusiv shopping til dig, der nægter at nøjes. Barcelona bliver af mange omtalt som værende ét stort shoppingcenter og det er ikke meget ved siden af. Foruden den forunderlige katalonske atmosfære, som hele byen emmer af, finder du alt fra store, internationale skobutikker til afsides liggende skobutikker, hvor håndværket er gået igen fra generation til generation. Særligt sidstnævnte gør, at Spanien er et særligt mekka for damesko og den kræsne kvinde, der gerne vil have et helt særligt stykke håndværk med hjem fra ferien. Særligt Plaça de Sant Josep Oriol byder på mange niché butikker med spansk håndværk af international anerkendt kvalitet, men også Avinguda Diagonal er et populært valg for den modebevidste kvinde. Her finder du alle de store, internationale modehuse men det er også damesko i den dyre ende.
Et andet godt bud på spansk skoshopping finder du i Madrid. Den spanske hovedstad er kendt for de mange lokale markeder, som alle ugens dage skyder op på offentlige plazas under kulørte teltduge med damesko af enhver art. Det er et sandt eventyr at gå på opdagelse i byens mange markeder, som ofte har et helt andet udvalg af damesko end de etablerede butikker, som du finder i byens mange gågader og det kan derfor godt svare sig, at væbne sig med tålmodighed og nysgerrighed. Der er mange gemte sko-skatte på de spanske markeder i Madrid.
Fordele ved at købe sko i Spanien
En af fordelene ved at handle sko med hjem fra Spanien er, at du ofte kan finde trendy perler, som endnu ikke er at finde i Danmark. Du kan derfor udmærke dig på gaden, på arbejdet eller til festen med smarte sko fra Spanien, som endnu ikke har set skobutikkernes blændende lys herhjemme. Derudover er det ofte billigere at købe sko i Spanien, da produktionsomkostningerne og lønningerne til producenterne er lavere, end de eksempelvis er i Danmark. Det betyder dog ikke, at du kommer hjem med sko af en dårligere kvalitet, tværtimod. Mange sko i Spanien er produceret lokalt og af lokale råvarer, hvilket er din garanti for lokal kvalitet, som ofte er bedre og mere opmærksomt udført end på et samlebånd i Asien.
Der er altså rig mulighed for at finde moderigtige damesko i det spanske, uanset om du gerne vil have et par lette sandaler med hjem i tasken, et par komfortable løbesko eller et par elegante damesko til den næste store fest i din kalender. Spanien er det nye mode-mekka. Har du ikke plads til alle dine sko, kan du heldigvis købe flere sko online i Danmark, selvom du ikke får spanskproducerede sko kan du helt sikkert finde nogle som matcher dine behov.