Kulden har ramt Danmark, og derfor begynder flere og flere at tænke på varme og ferie. Er du ved at finde ud af, hvor sommerferien skal gå hen i år? Så har du garanteret allerede fundet ud af, at der findes et væld af muligheder. Det kan være svært at overskue, hvilken destination der er bedst, når der findes så mange muligheder, som alle lyder fantastiske – lige fra Sicilien til den amerikanske vestkyst. Der er flere ting, som har betydning for, hvor turen kan gå hen; økonomi, børn og feriens længde. Herunder får du to forskellige bud på to forskellige destinationer – til to forskellige budgetter.
Spanien – den billige ferie
Er budgettet ikke stort, kan det være en god ide at lede efter en feriedestination i Europa. Transporten til europæiske lokationer, herunder Spanien, er ofte billigere end til destinationer udenfor Europa. Derudover er rejsetiden ikke lang, og en rejse til Spanien er derfor ideel, hvis du rejser med børn.
Der er mange muligheder for forskellige ferier i Spanien; du kan vælge at holde din ferie på en af de mange øer, som Mallorca eller Gran Canaria, som er mange danskeres favoritter, eller du kan vælge at holde ferie på fastlandet, hvor du blandt andet finder den spanske hovedstad, Madrid.
I Spanien kan du blandt andet opleve:
Camp Nou: Er du fodboldglad, eller rejser du med en, der er? Så kan du med fordel besøge stadionet Camp Nou, som ligger i den smukke catalanske by Barcelona. Camp Nou er FC Barcelonas hjemmebane, og det er et meget imponerende og stort stadion, som lægger græs til stjerner som Lionel Messi, Suarez og Neymar.
Sierra Nevada: Bjergkæden i Granada, Sierra Nevada, er en smuk bjergkæde, som er snedækket meget af året. I sommeren er bjergkæden en naturpark, som er oplagt til vandreture og smukke naturoplevelser.
New Zealand – den dyre ferie
Vil du gerne længere væk end Europa? Så kan du overveje at tage til New Zealand – på den anden side af jorden. Transporttiden til New Zealand er lang, og derfor vælger de fleste at tage en længere ferie, når de nu alligevel er der. For at transporttiden kan betale sig, kan det være en god ide at bruge mere end en enkelt uge i det smukke land.
New Zealand er et naturskønt land, som vil betage dig med sine mange smukke landskaber. Der er mange muligheder for at holde ferie i New Zealand – du kan vælge at holde ferie inde i landet eller længere ude mod kysten. Du kan også vælge at tage på en rundrejse på sydøen, hvis du vil opleve mest muligt af landet på én gang. I New Zealand kan du for eksempel opleve:
Riverrafting i Queenstown: I Queenstown kan du prøve mange vilde ting – faktisk er byen kendt som byen for vovehalse. Her kan du blandt andet prøve at riverrafte eller bungee jumpe, hvis du tør!
Smuk natur i Wanaka: I Wanaka finder du en smuk, ja nærmest eventyrlig natur. Du kan opleve fantastiske bjerglandskaber, underjordiske tunneller og betagende kløfter. Besøger du Wanaka, skal du medbringe dit kamera, for de ting, du ser, vil du have lyst til at forevige.
New Zealand er altså et meget smukt land, men den lange rejsetid gør, at det kan være svært at rejse med børn – samtidig med, at feriens længde gerne skal være mere end én uge.